Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 10. maj 2026 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen. På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder.
Vi mødes på Sønderstrand i Aabenraa fra kl. 13-16, hvor vi skal lære og have det sjovt med spejderaktiviteter på land og på vand.
Alle aldersgrupper er velkomne!
Spejderdagen bliver både bliver sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og måske fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor hele eftermiddagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.